



Vi har gennem årene haft en del kursister på besøg her på Mårupgård. Her er et par udtalelser vi har fået med på vejen.
Det har været en god og lærerig oplevelse.
Her er nogle hyggelige rammer, og meget hjemmeligt! Det er dejligt at kurset var for alle aldre.
- Birthe, åbent værkstedskursus
Jeg deltog i Åbent Værksted kurset, og jeg havde ingen forudgående kendskab til at arbejde med ler og keramik. Dorte fik tændt en begejstring i mig for at arbejde med ler, keramik, drejning, pladeteknik, glasur og raku-brænding - Jeg nåede det hele på blot en uge! Det hele blev "toppet" med social hygge om virkelig lækker morgenmad og frokost. Klar anbefaling fra mig - jeg kommer helt sikkert tilbage!
- Nils, åbent værstedskursus
Jeg har fået en helt anden forståelse for glasering. Så super godt kursus.
- Katrine, glasurkursus
Jeg synes det har været mega fedt at være på kursus her. Det er
første gang jeg har lavet keramik, og der har været stor støtte og stort fællesskab på kurset. Jeg er helt nybegynder, og kendte slet ikke til nogle af processerne indenfor keramik, men jeg blev taget hånd om og har lært virkelig meget. Man kan godt mærke at formidling er i fokus, og at Dorte brænder for sit håndværk. Der er næsten ingen begrænsninger på mulighederne her. De er gode til at have fokus på den individuelle.
- Heidi, åbent værkstedskursus
Jeg har været på kursus her fire gange nu.
Hver gang jeg er her lærer jeg rigtig meget, Dorte er virkelig fagligt dygtig og en god underviser. Her opnår man ikke kun formidling, men også udveksling mellem kursist og underviser. Dorte begejstres med en, hvilket bidrager til en fantastisk energi. Hun er dygtig til at udfordre den enkelte, der hvor man er.
- Jette, åbent værkstedskursus
NYHEDSBREV
Har du lyst til at blive opdateret om vores særudstillinger, nye kunstnere og arrangementer?
Så kan du tilmelde dig Galleri Visbys nyhedsbrev. Klik her for at finde tilmeldingsformularen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes