Kurser

KERAMIKKURSER

Vores keramikkurser foregår alle på Mårupgård i Lønstrup i forbindelse med Galleri Visby og Dorte Visbys keramikværksted. Vi tilbyder en række forskellige kurser, både ugekurser, og weekendkurser med fokus på forskellige områder, fx. brændinger, drejning eller glasurkemi. Du kan læse om de aktuelle kurser her nedenfor og se priser samt tidspunkter. Tilmeldinger og spørgsmål kan henvendes til mail: gallerivisby@gmail.com eller på tlf: 51 22 16 11. Der er også mulighed for at bestille overnatning på Mårupgård. 


Læs mere om

ÅBNE VÆRKSTEDSKURSER


Vores ugekurser bygger på en kursusform, som vi kalder 'åbent værksted'. Det betyder, at vi tilpasser indholdet efter kursisternes individuelle ønsker og erfaringsniveau. Det er i høj grad op til den enkelte kursist at arbejde med netop det, man har lyst til. Der holdes forskellige daglige oplæg med udgangspunkt i kursisternes ønsker, suppleret med personlig sparring og masser af tid til at eksperimentere og arbejde, både enkeltvis og i små hold, hvis man ønsker det.


Hvis der er ledige pladser på holdet, er der også mulighed for at deltage blot et par enkelte dage eller tre - ring til os for at høre nærmere. Du skal være forberedt på intensive dage mandag, tirsdag og torsdag for at nå i mål med dine ting.


Du kan se et kursusskema her nedenfor. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer. Du vil også få tilsendt kursusskema samt velkomstbrev i god tid inden start. Dorte Visby er underviser på kurserne. 


Priserne er inkl. morgenmad kl. 9.00 og frokost kl. 12.00 i folkestuen på Mårupgård.

Kursusuger

Uge 45: søndag 6/11 - fredag 11/11 - 2022

Uge 3: mandag 16/1 - fredag 20/1 - 2023

Uge 6: mandag 6/2 - fredag 10/2 - 2023

Uge 16: mandag 17/4 - fredag 21/4 -2023

Uge 24: mandag 12/6 - fredag 16/6 -2023

Uge 36: mandag 4/9 - fredag 8/9 - 2023

Uge 40: mandag 2/10 - fredag 6/10 -2023

Uge 45: mandag 6/11 - fredag 10/11 -2023

Priser

5 dage: DKK 3.500,- + gebyr

2 dage: DKK 1.600,- + gebyr

3 dage: DKK 2.400,- + gebyr

Materialer:  DKK 30 kr. pr. kg. ler (inkl. glasur og brænding)

WEEKEND-DREJEKURSER


Vil du gerne lære at dreje eller opgradere dine kundskaber, så er et weekendkursus måske lige noget for dig. Vi gennemgår hele drejeprocessen fra æltning og drejeteknik, til afdrejning, hankning, tude eller låg. En intensiv weekend, der giver dig fordybelsen i leret. Du vil blive guidet ud fra, hvor du er i din proces og de mål, du ønsker at arbejde henimod. Fredag og lørdag efter undervisning kan du frit benytte værkstedet til at dreje videre på egen hånd. Ønsker du at få brændt dine ting, vil det ske efter kurset. Enten skal du afhente det eller aftale at få det tilsendt mod betaling. Max. 8 personer.


Program

Fredag kl. 10-16: introduktion, æltning og drejning

Lørdag kl. 10-16: drejning, afdrejning, hankning, tude, låg og evt. dekorering

Søndag kl. 10-14: færdiggørelse af emner, evt. valg af glasur og evaluering

Priser

3 dage: DKK 2.900 + gebyr (inkl. frokost) Materialer:  DKK 30 kr. pr. kg. ler (inkl. glasur og brænding)

Tidsrum

Fredag - søndag den 17/3 - 19/3 - 2023

Fredag - søndag den 25/8 - 27/8 - 2023

WEEKEND-GLASURKURSUS


Kunne du tænke dig at opnå en grundlæggende viden for glasurer og deres sammensætninger af forskellige råstoffer, så er denne weekend lige noget for dig. Dorte Visby vil undervise i grundlæggende glasurkemi. På kurset sætter vi praksis på teorien, så du selv kan eksperimentere med at indfarve og justere glasurer. Fredag og lørdag efter undervisning kan du frit benytte værkstedet på egen hånd.


Program

Fredag kl. 10-16:   Glasurkemi: fra teori til praksis

                                 Blanding af 3 glasurer - systemer til at opnå mange glasurprøver

                                 Glaseringsteknikker

Lørdag kl. 10-16:    Indfarvning af glasurer

                                 Glasurtyper - brændingstemperaturer

                                 Begitninger og deres anvendelse

                                 Blanding af egen glasur

Søndag kl. 10-14: Sidste brænding tømmes

                                 Glasurprøver evalueres

                                 Glasurfejl diskuteres

Priser

3 dage: DKK 2.900 + gebyr

(inkl. frokost og materialer)

Tidsrum

Fredag - søndag den 27/10 - 29/10 - 2023


INDIVIDUELLE KERAMIKKURSER


I skønne rammer på Mårupgård har vi skabt muligheden for, at du kan deltage i et keramikkursus, der passer lige ind i dit program. Det kan fx. være en venindetur eller en familieoplevelse, som gør din ferie i Lønstrup til noget ganske særligt og så kommer du hjem med et dejligt minde fra ferien. Du kan prøve kræfter med både drejning eller håndbygning i ler - alt efter hvad du ønsker. Kontakt os på gallerivisby@gmail.com for at høre om der er ledig plads i kalenderen. 

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

Pris pr. lektion à 50 min.(min. 4 lektioner)

500,-

600,-

750,-

800,-

4 lektioner

2000,-

2400,-

3000,-

3200,-

Pr. brændt emne m. 1 glasur (inkl. afdrejning,forglødning og glasurbrænding)

150,-

150,-

150,-

150,-

Pr. ekstra proces

fx 2 glasurer

20,-

20,-

20,-

20,-

Tilkøb ekstra værkstedtid pr. time

100,-

100,-

100,-

100,-

OVERNATNING


På Mårupgård er der mulighed for at bestille overnatning. Vi har både enkelt værelser og dobbeltværelser - alle med smuk havudsigt. Alle værelser er med opredning. Der er mulighed for at lave mad i fælles køkken. 

Pris

1 døgn i enkelt værelse m. bad/toilet på gangen: DKK 500,- pr. person