BRÆNDINGER

Her kan du læse mere om nogle af de forskellige brændingsmetoder, vi anvender i fremstillingen af keramikken, og deres kendetegn.

Dorte Visby keramik - teknisk guide - rakubrænding

RAKU

Raku er en gammel koreansk brændingsteknik, som siden har udviklet sig, så den idag udføres på mange forskellige måder.

Jeg brænder Raku ved en temperatur på 1130˚C, oftest i elektrisk ovn. Emnerne tages rødglødende ud af ovnen og placeres i en tønde med savsmuld og/eller halm omkring.

Det karakteristiske ved Rakubrændingen foregår nede i afkølingstønden ved at savsmuld og halm antændes og anvender tilgængeligt ilt fra ler og glasur til forbrændingen. Denne proces kaldes reduktion (reduceret ilttilgang) og har afgørende indflydelse på glasurens og lerets farver.

For at opnå farver og karakterer anvender jeg forskellige masser og glasurer med varieret mat-blankhed.

KENDETEGN

Sort/koksgrå ler med variationer
Krakelerede glasurer
Tyrkise og grønne glasurer har kobberspil i sig

Dorte Visby keramik - teknisk guide - muffelbrænding

MUFFELBRÆNDING

Muffelbrænding eller lavbrændt saltglasur er en proces, som foregår i en muffel opvarmet til temperaturer mellem 1050˚C og 1300˚C.

Muflen er en tæt lukket lerkasse - en slags ”ovn i ovnen”, som pakkes med oxyder, salte og brændbare materialer - i mit tilfælde oftest materialer fundet på stranden såsom sand, tang, skaller m.m.

I muflen opstår nogle særlige kemiske processer - der skabes en atmosfære, hvor de organiske materialer, som den er pakket med, idet de brænder væk, frigiver mineraler og salte. som går i forbindelse med lerets overflade - en oftest svært kontrollerbar proces.

KENDETEGN

Matte overflader med saltglinsende variationer
Aftryk eller skygger af brandbart materiale og salte
bredt farvespil

Dorte Visby keramik - teknisk guide - saltglasering

SALTGLASERING

Saltglasur er den stærkeste glasur, der eksisterer. Den fremkommer ved en proces, hvor glasuren forbindes med lerets overflade ved en meget høj temperatur.

Når ovnen når en temperatur på 1230-1300 grader, tilføres der salt. Ved denne temperatur begynder leret at sintre, smelte – derved den stærke forbindelse med glasuren. I min ovn tilføres mellem 4 og 6 kg salt til en brænding.

Den kemiske proces foregår under den høje temperatur ved; at Saltet (NaCl) spaltes i Natrium- og klorioner. Natriumionerne går i forbindelse med den kvarts (SiO2) der er i leret og danner en klar glasur, et natrium/aluminiumsilikat.

For at opnå forskellige farver og karakterer, anvender jeg forskellige lermasser, begitninger (ler tilsat farvende oxyder) og glasurer.

KENDETEGN

'Appelsinskal' - der er små hvide prikker i farven.
Uglaserede mærker efter de skaller eller små waddingkugler (kugler af højtbrændt ler), som potterne har stået på under brændingen.