Stor klassisk kande med runde former, her i en dejlig stor model. Jeg har valgt at kalde den Chokoladekanden, da den er forsynet med en lille ekstra hank, som gør kanden velegnet til at hælde varme drikke op uden at brænde sig. Indersiden af kanden er hvidglaseret med de karakteristiske krakeleringer i glasuren fra rakubrænding. Ydersiden er rå og uglaseret med et metallisk skær. Chokoladekanden er stemplet med logo og navn under hanken.